For at benytte selvbetjeningen skal du oprettes som bruger

Første gang du logger på selvbetjeningen, skal du oprette dig som bruger med MitID. Er du under 15 år, skal du kontakte klinikken for at blive oprettet.

Under oprettelsen bliver du bedt om at udfylde en række oplysninger om dig selv. Det er vigtigt, at du udfylder e-mailfeltet med en gyldig e-mailadresse, da vi bruger denne til at sende dig et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er svar fra din læge på selvbetjeningen.

Når du har udfyldt alle oplysninger og trykket på “Opret ny bruger”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk” med et aktiveringslink. Klik på linket – og et nyt vindue vil nu åbne sig. Her kan du se, om din bruger er oprettet korrekt.

Husk at downloade appen Min Læge

Vi opfordrer til, at du downloader appen Min Læge, hvor du har nem adgang til samme funktioner som på selvbetjeningen. Derudover kan du bl.a. deltage i aftalte videokonsultationer og holde styr på kommende aftaler. Du skal dog først oprette dig som bruger på selvbetjeningen.